Rygestop

Rygestop med akupunktur

Vil du gerne stoppe med at ryge?
Så skulle du overveje at få hjælp med akupunktur. Akupunktur er effektiv til at lindre og mindske de ubehagelige, fysiske abstinenser, der kan være i forbindelse med et rygestop. Derudover kan nålene også modvirke din trang til at tænde en cigaret igen.
,
Effekten er bevist.
Foreningen Praktiserende Akupunktører har undersøgt effekten af at bruge akupunkturbehandlinger til rygestop, og af de 42 personer, der deltog, var de 38 stadig røgfri efter tre måneder. Selve akupunkturen er altså en god hjælp for dig, der vil ud af din afhængighed til cigaretter. Men det er vigtigt, at du er motiveret for at lægge tobakken helt på hylden, hvis behandlingerne skal være effektfulde.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse, sundhed.nu
Det er aldrig for sent at stoppe – uanset hvor syg du er blevet af at ryge, får du det bedre når du stopper.
At stoppe med at ryge kan sammenlignes med at gå til eksamen. Det kan være en rigtig dårlig oplevelse at gå til eksamen, hvis man ikke er forberedt. Omvendt kan det være en god oplevelse, hvis man er velforberedt og er helt inde i, hvad man kan komme op i.

Når du holder op med at ryge sker der følgende:

30 min. efter: blodtryk og puls bliver normal – blodcirkulationen bedres

8 timer efter: indholdet af kulilte i blodet er halveret – kondition forbedret

24 timer efter: din risiko for blodpropper i hjerter er allerede mindsket

48 timer efter: Kulilten i blodet er væk – bedre lugte/smagssans – bedre kondition

4 uger efter: du hoster mindre og har ikke åndenød

1 år efter: din risiko for blodpropper og hjerneblødninger er halveret

5 år efter: din risiko for hjertekarsygdomme er næsten den samme som en ikke-ryger

10 år efter: din risiko for lungekræft er nu faldet med 50 %

15 år efter: din risiko for at få lungekræft er næsten den samme som  for ikke-rygere

DET ER ALDRIG FOR SENT AT STOPPE MED AT RYGE!

Samtidig med akupunkturen vil du gennemgå en mentaltræning der hjælper dig med at fastholde motivationen og till at håndtere de mentale tilstande og mønstre der gør det svært at lægge tobakken fra sig. Mental træning er nogle virkningsfulde mentale teknikker, som kan styrke din motivation og din evne til at modstå abstinenser. Du lærer at bruge tankens kraft til at opnå dit mål og til at fokusere på de positive sider af livet uden cigaretter.
Mental træning afhjælper stress, humørsvingninger og rastløshed, fordi du opnår en større følelse af kontrol og indre ro, når du træner. Derfor er træningen en hjælp i tiden før, under og efter et rygestop. Teknikkerne i mental træning er nemme at lære, og de er behagelige og afslappende at anvende.
Rygestop med mentaltræning er for alle rygere, der ønsker at holde op. Har du mange stopforsøg bag dig eller har du tidligere været på rygestopkursus, kan dette forløb give dig nogle ekstra redskaber.

  1. Jo før du stopper med at ryge, jo mindre er risikoen for at blive syg af det senere i livet.
  2. Hoste og åndenød forsvinder.
  3. Du sparer en masse penge.
  4. Du lugter ikke af røg mere
  5. Din kondition bliver bedre.
  6. Din hud bliver ikke rynket og grå på grund af rygningen.
  7. Du får din naturlige smags- og lugtesans igen.
  8. Dine tænder bliver renere og mere hvide.
  9. Dine lunger bliver bedre til at bekæmpe infektioner, så du ikke så let bliver syg.
  10. Er du mand, får du en bedre potens.

Min behandlingen af rygestop ……Læs mere

Share